torsdag den 27. november 2014

Tik-tak

Et år er gået, et år er forsvundet ud af mine hænder på det der føles som et øjeblik. 
Bloggen har stået stille - helt stille. Mit liv har gjort alt andet end det. Jeg har været gravid og jeg er blevet mor for tredje gang. Til endnu et lille livsstykke, der naturligvis ikke kan hedde andet end Liv. En lille vidunderlig tøsepige mere til samlingen.
Jeg savner at skrive og drage på rejse i ordenes verden. Jeg har det som om jeg helt har glemt hvordan man gør? Det med ordene. De står i kø for at komme ud, men falder over hinanden i én stor pærevælling, når jeg slipper dem løs. Måske jeg skal lukke dem ud én efter én. Den første er sent afsted. Lidt forsigtigt…


















mandag den 18. november 2013

Intet eventyr og ej heller kærlighed på film

"Der var engang," sådan begynder ethvert eventyr - og selvom jeg føler mig som en statist i et af slagsen, så kan jeg alligevel ikke katagorierne det jeg nu vil berette som et sådan. Hvorfor? Jo fordi et eventyr som oftest er forudsigeligt og noget der er opdigtet. Jeg har prøvet at bide mig selv i tungen. Den er go nok, det er virkelighed... Jeg havde ikke drømt om at være hovedperson i, hvad jeg troede kun kunne være kærlighed på film.
Min sømand, ham det lange laskede lokum, har et par hundrede gange spurgt om jeg vil gifte mig med ham? Ovenpå et forlist ægteskab har det ikke just stået øverst på ønskelisten og egentlig har det også mest været sagt i sjov. En dag siger jeg til ham "Hvordan skal jeg nogensinde vide hvornår du mener det?" Til mit spørgsmål svarede han ganske kort "Når den dag kommer er du ikke i tvivl".  Det måtte vise sig at han fik ret.
"Du skal pakke en taske med varmt tøj, nat tøj, pænt tøj og praktisk tøj" Som sagt så gjort. Med ordren om ikke at kigge bag i bilen eller på gps'en bevæger vi os afsted. Hele Swiften fyldt til bristepunktet. Ikke af bagage, men af spænding, nysgerrighed, og en røvfuld sommerfugle i maven, som oveni hatten efterlader en aura omkring mig, som er til at få øje på.
En plet omkring det smukke Gl. Ry danner de næste to døgn rammen om en kærlighed der har været langt omkring. Lige fra det regnfulde Bagenkop på Langeland til det frodige Bergen i Norge og videre til et fortryllende Brasilien. En sprudlende og livsbekræftende forelskelse krydret med den rejse det er at omdefinere et liv, nogle drømme og skulle navigere i et dengang indre kaos. Min sømand har både været min styrmand i stormen og mit fyrtårn når det var svært at se gennem tågen. Vi har redet på de høje bølger sammen og sommetider har vi været ved at drukne - Nu sidder vi her i en robåd fuld af rosenblade. Efterårsregnen er netop stilnet af og en tårerstrøm af overvældelse overmander mig. Hvert et lille blodrødt rosenblad symbolisere en kærlighed der i dette øjeblik er ved at eksplodere.
Der er gang i de sejl vi ikke har sat. Sømanden klare det hele med et par halvrådne årer. Strømmen prøver at lede os vej og himlen er truende. Men lige her i vores lille båd, her skinner solen og det føles som om, at vi kan tage turen over alle verdens 7 have med vinden i ryggen.
I en lille krog, hvor et træ har kastet sig i søen for stormen padler vi ind. Sømanden begynder på vejen at tale om de skatte vi sammen har erobret og de flyvfisk vi har måtte dukke hovedet for. Han beder mig åbne den genkendelige syæske der står ved min side. "Åbn den og forstil dig et liv folde sig ud". På hver lille hylde ligger skatte i form af de sødeste chokolader, som jeg bedst kan lide dem. Under hver skat ligger et billede fra vores rejse gennem 3,5 år. Tankerne leder mig afsted på mindernes sti og bliver blot krydret, da der i bunden af æsken ligger en bunke hjerter klippet ud af alverdens fotografier med forevigede øjeblikke. Jeg begynder at læse op hvad der står skrevet bag hvert et NU.
Det sidste billede bliver vendt og frem under dette dukker et lille indpakket skrin. "Vil du gifte dig med mig?".  Om jeg vil? Det kan du eddersparkeme bande på jeg vil. Minutterne herefter står klarest i min erindring og ingen billeder eller skønne ord må gå ind og kradse i disse.
Vi sejler til en større sø, hvor champagnen bliver sablet. I min tilstand bliver det blot til et nip bobler og for resten den lækreste vente vin. Havets hersker, Kong Neptun får en tår direkte fra flasken. Han skal formildes for at gøre vores rejse behagelig. Han får lidt ekstra - hvad gør man ikke for en lykkelig medfart?
Under nogle 150 år gamle bøgetræer kaster vi anker. Lige nu føler jeg mig spritny - fuldstændig nyforelsket. Intet er overladt til tilfældighederne - det er jo selveste Thomas ultra romantisk Tarby jeg vugger rundt med. 

Den hvide dug bliver spredt ud på det gamle borde-bænke sæt og frem finder vi et overflødighedshorn af alverdens lækre tapas retter. Flere roer sejler forbi og råber til os. De fornemmer kærlighedens brusen helt ud i deres aktive årer. Vor Herre slår sluserne op og prøver at ramme os med efterårets lykkeregn. Fra hvor vi sidder står himmel og sø i et med hinanden, men dråberne må putte sig på de mange bøgeblade, for kun ganske få holder os med selskab. 
Mit hjerte står piv åbent for den mand der sidder overfor mig og kigger mig dybt i mine små øjne. Jeg har netop givet ham mit "ja" og intet føles mere rigtigt. 
En vis præst sagde engang "Mod er at ville gentagelsen - Gentagelsen er det daglige brød" og jeg har så meget appetit på det ene brød efter det andet. Jeg elsker nemlig brød! 
Nu er det jo sådan at den mand jeg har forelsket mig i har lært mig at brød ikke behøves at spises som intetsigende små tørt papbrød fra Guldbageren. Det kan for det første hjemmebages af surdej lavet på æbler, pærer eller hindbær. Det kan bages af godt, sundt og næringsholdig mel. Lige fra gamle hvedesorter som emmer, spelt og ølandshvede til byg, havre og rug. Det kan koldhæve eller langtidshæve. Det kan spises friskbagt eller fryses ned og genvarmes så det smager præcis som da det var nybagt. Det bliver dog bedst, hvis det er lavet af en omhyggelig og kærlig hånd... Jeg vil gøre mig yderst umage.
Tak for det du får mig til at føle Thomas - Jeg elsker dig ligeså højt tilbage. 

En guddommelig smuk ring

Fraklip!

Da vi sidder i båden og drikker et glas bobler for at fejre vores forlovelse kravler en lille edderkop fra min hue og ned på min øjenvippe. Sømanden fjerner den og siger "finder man en edderkop på et skib bringer det lykke". Da vi fortæller min veninde og hendes mand om hele oplevelsen udbryder min venindes mand med et glimt i øjet og ret irriteret til Thomas; "Nå så den fik du så også lige placeret hva!"

Det var ikke nogen nem opgave for sømanden at finde en søsat båd så langt henne i efteråret. Alle båd udlejere havde trukket bådene op for vinteren. Endelig får Thomas fat på en Gert, som ejer "Ry ål og bådudlejning". Manden lyder for det første halvfuld i telefonen men han har et par både liggende, hvoraf han gerne vil leje den ene ud for 200,- "Hvor langt må jeg sejle?" Gert svare med en fordrukken stemme "For 200,- kan du sgu sejle ad helvede til!!"
Gert vil troppe op på dagen og udlevere båden, men da vi ankommer til det faldefærdelige bådhus (og jeg har fået forbud mod at kigge andre steder hen end dybt ned i min telefon, mens jeg venter i bilen) er der ingen Gert. 
Thomas forsøger at ringe ham op og igen kommer en rusten stemme til telefonen "Åhh, det har jeg sgu glemt. Jeg ligger her med en helvedes influenza. Kan du ikke bare tage en af de to både der ligger der?" "Mener du de to både der ligger under vandet?" spørger Thomas. "Kan du ikke bare finde noget at øse med - så skal du ikke betale noget for at leje den"
Intet smukt kommer uden hårdt arbejde, tydeligvis... Men resultatet blev jo intet mindre end en drøm.

fredag den 19. juli 2013

Laura 5 år

Min lille PIGE. Hende med de mange kjoler i alle regnbuens farver. Hende der har en fantasi så stor at hun vil gå fantastisk i spænd med "Den lille Prins". De vil forstå hinanden... Hun vil muligvis skrappe af ham og gå sine egne veje, hvis noget ikke passer den lille dame. 
Hun vil helt sikkert lytte til "råt musik" (rock musik), mens hun danser rundt og rundt med lidt forsigtige trin. De krøllede lokker vil killer hendes lille næse, der opsnapper hver en duft. Hun vil rynke på næsen hvis duften er fæl. Hun vil lytte efter hvad du siger og du kan være stensikker på at spørgsmålene vil være mange og at hun tænker hvert et ord og hver en tanke til ende. Hun er et af de slags mennesker, som forstår at leve i stedet for at efterleve. Jeg beundre hende for det og vil gøre mit bedste for at gøde og vande denne egenskab. Jeg tror hun vil drage på eventyr med en kuffert fuld af kjoler, omhyggeligt pakket ned... Men ikke endnu. I dag har hun fødselsdag. 
5 år.
Hvis jeg kunne vil jeg drysse rosenblade på hendes vej gennem livet - hele vejen. Men hun kan selv. Hun vil selv og en dag får hun lov... Jeg elsker at jeg må låne hende, nogle timer, nogle dage, nogle uger, måneder og år, lidt endnu.




















lørdag den 6. juli 2013

Camilla er gået i forvejen...

Jeg hører børnelatter udenfor mit vindue. Zofie fræser afsted på sit løbehjul, mens lillesøster Emilie halser efter hende. De har gang i den samme leg, som så ofte før. 
Pludselig bliver der stille og det føles som om også tiden går i stå. Vasketøjet blafre i vinden og solen kaster lange skygger efter sig, mens den langsomt forsvinder ned bag horisonten, for at vende tilbage igen imorgen.
Imorgen er alting forandret, for du vender ikke tilbage ligesom solen. Du er gået i forvejen af den sti, hvor kun Guds udvalgte får lov at gå. Camilla var for god til at være her på jorden - intet andet giver mening.
Som en fugl der ikke har noget sted at lande svæver kærligheden hvileløst rundt og lander i den dybeste sorg, hvor det menneske der har mistet sit elskede barn nu skal til bygge rede. 
Hvordan skal solens gløde nogensinde få samme varme og skønhed som den du spredte på din vej? 
Hvordan kommer man som mor, far, pap og søskende videre derfra, hvor livet på et splitsekund blev revet væk fra dig og forandret for altid for dem der har dig kær?

Jeg vågnede forleden nat ved at jeg sagde "pas på hende!" Jeg ved ikke hvem det var til, men som mor kan jeg kun gisne om hvordan Heidi må føle. Hvem skal nu passe på hendes lille pige? Det er ubærligt at et så ungt menneske skal sige godnat til livet...



Vi må hjælpe hinanden med at hjælpe dem - med støtte fra vores gode og stærke naboskab.

søndag den 30. juni 2013

Afsted det går...

Nu har jeg skrevet og slettet igen - jeg ved ikke hvor mange gange. Jeg er fuldstændig kommet ud af skrive træning. Ordene står i kø for at komme ud og ned på skrift, men de slår kolbøtter og snubler på vejen og lander helt forkert.
På loftet har jeg en kasse med dagbøger og års kalendre for flere år tilbage. Ja tilbage til omkring 3. klasse. Det at skrive har fungeret som en ventil for mig og da jeg ikke har skrevet her på bloggen de sidste tre måneder og inden da meget sporadisk, ja så skulle man mene at mit hoved er ved at boble over med bogstaver. Som jeg sidder her, er jeg fuldstændig blank. Men det er vel som med al anden træning, det skal holdes ved lige, hvilket jeg vil betræbe mig på at gøre - så har jeg ikke lovet for meget. 
Jeg håber ikke at alle mine dejlige læsere har forladt bloggen i mellemtiden. Det er dejligt at vide at nogle læser med. Samtidig mangler jeg "historierne" til når jeg kreere private fotobøger. Det gør indholdet mere levende - ikke just hvad man kan sige om bloggen den seneste tid. 

mandag den 18. marts 2013

Fravær

Jeg er gået lidt blog død. Savner at blogge, men det er som om at jeg er kommet så langt bagud, at jeg ikke ved hvor jeg skal begynde?
Jeg vil kaste mig ud i at vise lidt billeder fra Instagram, hvor jeg går under navnet CAMILLASIV. Det er fornøjeligt lige at gribe telefonen, skyde et godt øjeblik og bruge det som en hukommelses forlænger. Mit liv er efterhånden dokumenteret i visuelle udtryk og jeg nyder det...








onsdag den 9. januar 2013

Canon 5D Mark III


Kameraet her drømmer jeg om at holde i mine hænder - og ikke slippe igen, før jeg også har skudt det i stykker. 
I skrivende stund prøver jeg lige, ud i luften at fornemme hvordan det vil føles. Jeg får et sug i maven ved tanken... Jeg savner at tage knivskarpe billeder, hvor fokus ikke svigter, hvor jeg har kontrol og ikke skyder i blinde!
Valg af kamera, mærke, model osv. er en jungel og jeg har været snotforvirret, for der er ligeså mange meninger, som der er øjne bag kameraet. 
Canon 5D Mark III har jeg kastet min kærlighed over.

Dirch: Hvis du mangler penge, så bare gå ned i banken.
Bodil: Jamen du har da ingen penge i banken??
Dirch: Nej men du vil have godt af turen derned...

Jeg satser på Lotto (:

søndag den 6. januar 2013

Et slags udstillingsvindue

... Sagde dronningen. 

Jeg er gået i stå på bloggen...  
Tiden er som oftest nærig og jeg ved, at vælger jeg noget til - så skal jeg vælge noget fra et andet sted. Jeg har ikke lyst til at vælge noget fra.
2012 er finito og jeg vil ikke trætte jer med et langt tilbageblik. Det har været et år med oplevelser, forundring, forandring, bekymring, begejstring, glæde, smerte, kærlighed, farver, sol, læring, blomstring og grin. 
Et hav af billeder er blevet taget, men desværre er mit elskede kamera ved at afgå ved døden. Jeg har simpelthen skudt det ihjel. 
December måned har været den absolute bedste i hele 2012. Det har været en fantastisk måde at afslutte det gamle år og begynde et nyt. Jeg glæder mig til 2013. Mit nytårsfortsæt er enkelt. Jeg vil grine endnu mere! 


Grin!

Ida og veninden Nanna hjalp julemanden med at tænde lyset i juletræet
i Auning City. En stor oplevelse for de små nissepiger og blive hentet i brandbil,
siddende ved siden af selveste Santa og dele godteposer ud til alle byen unger.

Der bliver holdt godt fast i julemandens hånd.

... Og i lillesøsters hånd - selv i drømmenes land. Jeg elsker at de to har hinanden
- ALTID!
De kan skændes, ja næsten slås - men når de falder i søvn sådan her,
så kan det kun være kærlighed

Julehygge på Gammel Estrup Herregård

Pap giver den bedste kælketur - selv når det går ligeud!

Kærestetur til Tranekær Kro på Langeland. Vi sneede inde. Så bliver det
næsten ikke mere romantisk!

Smukt over Tåsinge!

Tranekær Kro.

Sømanden på vej ind i vores hus - Der er ingen grænser for juleønskerne!

Juletræerne blev nøje udvalgt og kørt hjem på taget af Bumle.

Laura hjælper med at pynte juletræ.

Laura fik sat stjernen på.

Ham som gav mig livet




Nissen kom med gaver til pigerne i nattens mulm og mørke. Men ingen nisser til en fuldvoksen sømand, så jeg lavede en kalender til ham.

I år fik jeg skrevet julekort til dem jeg har kær.

Lucia optog på mit arbejde. Stemningen var i top og INGEN sang i takt! (:

En drøm af en gård butik og en hulens masse kærestehygge. Den rene vitamin!


Mere mere mere kærlighed...

Lektie nummer 1: Spis aldrig gul sne! Hvor er det guddommeligt - ikke den gule sne men alt det andet!

Jeg blev forkælet MAX af min kæreste. Pakkekalender med de skønneste gaver. 
Lige fra ansigtsbehandling, forkælelse og nydelse til sokker, trusser og andre lækkerier!

Ida gik Lucia i en af nabobyens kirker. En oplevelse som gjorde stort indtryk, så tårerne fik frit løb. 



Der blev syet julekjolerne til Ida og Laura.


4 glade juletosser på arbejdet (kirkebesøg)

Shyyy, sig det ikke til nogen, men sømanden er julemanden i fritiden 
- ihvertfald for en røvfuld glade brugere på mit arbejde. 
Thomas indtog scenen som julemand foran 40 begejstrede julegave modtagere. 
Hvor er det fantastisk at man i en alder af 25, 42 og 64 stadig tror på julemanden. 

Vidunderlige Skagen

Når jeg bliver gammel...

Juleaftens dress. Min niece troede jeg skulle giftes og/eller gå Lucia optog (:

4 meget glade og forventningsfulde kusiner!
Mandel fisker.

To glade tosser.

Sønderstrand i Skagen. Smuk og storfuld.

Dagen efter juleaften. Der blev slappet heeeelt af!

Julen er flyttet ud og et strejf af forår er flyttet ind!


Gåtur i det skønne - lodret panorama, hvis der er noget der hedder det?

Den 23. december på vej hjem fra Skagen havnede vi i den voldsomme snestorm og 
kørte galt på motorvejen. Ingen menneskelig skade gudskelov. Men med forskrækkelsen 
kom en dejlig oplevelse. Vi mærkede næstekærligheden på Hotel Krogen i Ålborg. 
Tak Lotte og David for gæstfriheden.

Min smukke askepot.

Thomas har fået en god ven i vores genbo. Sammen har de en stor interesse for vin og god mad 
og mellem jul og nytår stod de op kl 5 en morgen for at lave Pulled Pork i hjemmelavet 
burgerbolle med coleslaw og spinat salat. Maden var færdig 20.30 - bestemt ventetiden værd!

Nytårsaften i tosomhedens tegn.

Velkomstdrink - i eget hjem.

Naboen lavede grønlandsk kaffe! Mmmm mums.

En bette bordbombe skulle der da til!

Det nye år startede på stranden. Den smukkeste eftermiddag.


Filmhygge med en sund bid.

Loooove.

Lidt æbleskiver blev det også til i december måned. 

Flormelis tyven.

Den græske gadedreng fejrede vi - 4 glade hunde år på bagen.

Godt nytår til alle Jer søde bloglæsere derude